Om Vig Bus Aps

Om Vig Bus Aps

Vig Taxi er etableret i 1945 af Hans Holger Jensen overdraget til livsarving Anders Skov Jensen i 1985 og omdannet til anpartsselskabet Vig Bus ApS i 2010 med samme ejer.

​​Vig Bus ApS er organiseret i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, AHTS (Arbejdsgiverforening for handel, transport og serviceerhverv) og Danske Busvognmænd.

​Kørsel i Vig Bus udføres under hensynet til gældende sikkerhedsbestemmelser for vognmænd, opfyldelse af miljøkrav samt et godt arbejdsmiljø i øvrigt.

​I øvrigt kan det oplyses, at det i Vig Bus ApS ikke er tilladt at indtage nogen form for alkohol eller euforiserende stoffer. Ligesom det ikke er tilladt at ryge i busserne eller i Vig Bus’lokaler.

Antal chauffører

P.t. er 12 chauffører ansat, der alle har gennemgået relevante og lovpligtige kurser indenfor faget, herunder 1.hjælps kursus samt udvidet kursus i befordring af handicappede, som løbende vil blive opdateret.

Kapacitet

Kapaciteten bliver til enhver tid tilpasset kørselsopgaver i forlængelse af de kontrakter og aftaler som Vig Bus ApS indgår.

Anvendt materiel

P.t. har vi 10 busser af nyere dato af typen Mercedes-Benz Sprinter med plads til op til 12 passagerer, derudover har vi en 20 personers bus samt en taxi med plads til 8 personer.

​Desuden har vi for nylig anskaffet os en turistbus af mærket Setra med plads til 53 personer.

​Alle køretøjer gennemgår som erhvervskøretøjer årligt syn hos Statens Bilinspektion og er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring og er indrettet sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til ethvert kørselsbehov.

Alle vore busser har det nødvendige udstyr i forhold til sikkerhedsbestemmelserne og almindelig komfort for borgerne, som sikrer en behagelig og sikker transport. Busserne har markedets bedste handicapvenlige ind-og udstigningsforhold. Alle vore busser har gulvvarme, klimaanlæg, ekstra varmeblæser i bageste del af vognen, som sikrer et behageligt klima for borgerne under transporten. Der er god plads til borgernes hjælpemidler i vore busser.

I alle busser er der GPS og mobiltelefoner inkl. udstyr til håndfri betjening, således at chaufførerne kan kontaktes i busserne. Derudover er samtlige busser forsynet med fremadrettede sæder, nakkestøtter på alle pladser, førstehjælpsudstyr, ildslukker og ryge forbudsskilte.

Desuden kan vi oplyse, at flere af vores minibusser er udstyret med en ekstra transportstol og derudover er Vig Bus i besiddelse af flere trappemaskiner fra 120-160 kg til persontransport.

Alle vore biler bliver rengjort dagligt på egen vaskeplads.​